Nordic i historisk genopbygning

Beskrivelse

I perioden 2012-2020 er det historiske byslot i Berlin blevet genopført efter skitser fra den italienske arkitekt Franco Stella. Byslottet huser Humboldt Forum, som forener kunst, kultur og videnskab på fire etager. Fletco Carpets har leveret fladvævede tæpper til alle kontorer i den prægtige bygning.

I 2008 vandt det italienske arkitektbureau Franco Stella den internationale arkitektkonkurrence ang. genopbygningen af det historiske byslot i Berlin, Berliner Schloss. Franco Stellas vinderprojekt forener både den historiske og den moderne arkitektur, eftersom det historiske barokslots ydre er rekonstrueret på tre af de fire facader, mens den fjerde facade (østfacaden) er lavet i moderne arkitekturstil.

I forbindelse med genopbygningen af slottet har Franco Stella udvalgt Fletco Carpets blandt adskillige andre europæiske belægningsfirmaer, som tæppeleverandør til det store byggeri. Løbende over de sidste år har Fletco Carpets leveret 4000 m2 af den slidstærke og fladvævede kvalitet Nordic i en specialudviklet farve og med filtbagsiden Silent Bac.

Åbningen af Humboldt Forum i Berliner Schloss er blevet udskudt af flere omgange grundet Covid-19-pandemien, men i december 2020 blev det åbnet ved en live, digital rundtur. Det er muligt at opleve noget af slottet virtuelt indtil det bliver muligt at åbne op for publikum.

Se de flotte billeder af det rekonstruerede slot samt billeder fra nogle af kontorerne, gangarealer og mødelokaler på 1. og 2. sal nedenfor.

Copyrights:
Alle indendørsbilleder, slottet udefra og passagen: © Werner Huthmacher
Den moderne Østfacade: © Stiftung Humboldt Forum im Berliner Schloss / Andreas König

Humboldt Forum im Berliner Schloss
Kunde
Humboldt Forum im Berliner Schloss
Sted
Berlin, Tyskland
Produkt
Nordic
Arkitekter
Franco Stella
Website
humboldtforum.org/en

Lignende cases